I år er det 20 år siden, at Nikes ikoniske silhuet, Air Max 97 første gang så dagens lys. Den strømlinede, retro-futuristiske sneaker har siden været et af de største hits fra Air Max-linjen, hvilket især er kommet til udtryk på dette års re-releases af ’Silver Bullet’ og ’Liquid Gold’, som begge blev udsolgt med lynets hast. Har du endnu ikke været så heldig at få fat på et par, så bare rolig. Nu får du nemlig en ny chance, når ”Marina Blue” udkommer eksklusivt til pigerne.

Marina Blue udkom første gang i 2010 og er i høj grad inspireret af den originale ’Silver Bullet’ med sine sølv-farvede nuancer og reflekser på overdelen. Farverne komplimenteres virkelig godt af de tilføjede marine-blå farver på Nike-logoet samt Air-enhederne og glider godt over i den kridhvide skum-sål. Farverne er skarpt rammet ind med en sort ydersål og sorte detaljer ved foret og på stropperne, hvilket fuldender Air Max 97 ”Marina Blue” som en oplagt sommer-sneaker.

Air Max 97 elegante og dynamiske udtryk har tiltalt piger og drenge de sidste 30 år, og alligevel kunne den ikke være mere aktuel end i dag. Skoen er super alsidig og går både godt med et par cropped jeans, en kjole eller et par bredere bukser. Materialerne gør desuden Air Max 97 til en sko, der kun bliver pænere med tiden, og som du kan bruge igen og igen.

Skal du have fat i et par af sommerens absolut hotteste sneakers, så anbefaler vi, at du sidder klar ved tasterne d. 6. juli, når Nike Air Max 97 ”Marina Blue” releaser. Vi har gjort det lidt nemmere for dig og samlet al forhandlerinfo nedenfor.

NIKE STORE
Release tidspunkt: 09:00