Findes der en bedre måde at køle fødderne ned en varm sommerdag end med et par iskolde, friske sneakers? Formentlig ikke, og ganske passende giver Nike dig snart muligheden for netop det, når de releaser en ny ”Ice Blue” colorway af den populære Air Max Plus-silhuet.

Air Max Plus er en sneaker med attitude. Den markante Air-sål og det tigerstribede øvre udstråler noget maskulint, der længe har tiltalt både piger og drenge, og lige nu, et år forud for skoens 20-års jubilæum, er sneakeren mere aktuel end nogensinde. Air Max Plus kan både kombineres med et simpelt, stilrent outfit som statement piece og med det mere moderne, edgy look. Den nye ”Ice Blue” colorway er mindre fremtrædende end tidligere udgivelser, så som den OG ”Tiger” colorway og formår at holde en god balancegang mellem iøjnefaldende og underspillet; maskulint og feminint.

Rent teknisk består Nike Air Max Plus af en overdel af hvid mesh med TPU overlays. Detaljer langs skoens mudguard er udført i Ice Blue og 3M-materiale, der skinner i mørket. Som kontrast til de kølige, vinterinspirerede farver er de bagerste Air-enheder farvet orange og TN-logoet på hælen er i sin klassiske, gule farve. Overordnet har ”Ice Blue” et clean, stilsikkert design, der klæder Plus-silhuetten godt.

Nike Air Max Plus ”Ice Blue” lander d. 10. Juli, hvor den kan købe hos Nike og en række andre forhandlere. Air Max Plus plejer at gå som varmt brød, og vi anbefaler, at du holder dig til, hvis du ønsker et par.

NIKE STORE
Release tidspunkt: 09:00