Sneakergirls.dk

Sneakergirls.dk

Dit go-to sted for sneaker releases til piger og kvinder

Forfatter: SNKRGRLS

Rihanna x Puma Suede Cleated Creeper

Én af denne generations største influencers, Rihanna er snart klar med et nyt kapitel af sit sneaker-samarbejde med Puma. Den populære Suede Creeper har fået et løft, og bliver snart udgivet i en helt ny Cleated udgave i henholdsvis sort/sort og brun/brun.

Da Puma tilbage i slutningen af 2014 annoncerede, at de ville indgå et nyt samarbejde med superstjernen, Rihanna var det nok de færreste der havde spået, hvor stor en succes det ville blive. Til trods for at de store sportsmærker nærmest står i kø for at få lov at underskrive kontrakt med musikkens største stjerner, er det langt fra altid en succes, og absolut intet garanterede at det ville blive tilfældet med Rihanna. Men takket være hendes simple men markante bud på Pumas klassiske sneaker, ”Suede”, blev samarbejdet et af de mest vellykkede i nyere tid, kun overgået af få andre kunstnercollabs, så som adidas x Kanye West.

Den såkaldte Fenty Creeper er efterhånden kommet i et utal af udgaver og farver, og nu er det endelig blevet tid til en ny udgave i form af endnu et løft. Den i forvejen forhøjede Creeper har nemlig fået sig endnu en sål, der giver et endnu mere særpræget udseende, der sådan set passer rigtig godt ind i nutidens mode. Store, chunky sneakers er nemlig super moderne lige nu, og der er derfor ingen tvivl om, at den nye Cleated Creeper bliver rigtig populær.

Skal du have fingrene i et af efterårets første og hotteste sneaker releases til piger, så anbefaler vi, at du sidder klar ved tasterne d. 31. august, når de kommer online.

Tip: Sneakeren passer stort, så du kan med fordel vælge en halv størrelse større end du plejer.

RELEASE DATO: 31. AUGUST 2017

PRIS: €160

ASPHALTGOLD
Release tidspunkt: 00:00

CALIROOTS
Release tidspunkt: 00:00

43EINHALB
Release tidspunkt: 00:00

Ingen kommentarer til Rihanna x Puma Suede Cleated Creeper

Release Info | Nike WMNS Air Max 97 Ultra

Vi skal ikke meget længere tilbage end til sidste uge, hvor den populære Nike Air Max 97 vendte tilbage i en række nye versioner. Alle silhuetterne var yderst populære, og mange af den udsolgte på kort tid. Nu er Nike så endnu engang tilbage med en håndfuld nye Air Max 97 modeller, som vi allerede nu spår, kommer til at sælge ud på kort tid igen.

Denne gang er det den mere sporty ”Ultra” version, som releaser i forskellige farver. Forskellen på denne version, og de modeller, som releasede i sidste uge er, at Nike Air Max 97 Ultra har et øvre bestående af syntetiske materialer, fremfor læder og ruskind, som de foregående versioner kom med. Det betyder, at overdelen er meget mere modstandsdygtig overfor vind og vejr. Det er derfor et oplagt valg, hvis du mangler et par nye sneakers til det kommende efterår.

Men til trods for det sporty-udseende, så bibeholder sneakeren de designfeatures, som har gjort Air Max 97’eren ualmindeligt populær. Hvis man gerne vil have chancen for at erhverve sig et af de nye par, som releaser torsdag den 17. august 2017, skal man sørge for at sidde klar ved nedenstående forhandlere på release dagen.

RELEASE DATO: 17. AUGUST 2017

PRIS: 1.400 DKK

NIKE STORE
Release tidspunkt: 09:00

Billeder: BSTN Store
Ingen kommentarer til Release Info | Nike WMNS Air Max 97 Ultra

Guide | Her releaser de nye Nike WMNS Air Max 97 modeller

Den futuristiske Nike Air Max 97 silhuet har længe været en af de mest eftertragtede Nike modeller blandt sneakerheads. Men skoen, som foruden det markante udseende, er skoen også kendt for sin uovertrufne komfort, har været svær at opstøve de sidste par år. Men det bliver der heldigvis lavet om på nu. For i år fejrer Nike modellens 30 års jubilæum, hvilket betyder, at de sender en lang række nye versioner på gaden. Det næste store release finder sted torsdag den 3. august, og der burde være noget for enhver smag. For modellen releaser i flere farver og variationer – både til damer og herrer.

Men den mest opsigtsvækkende model bliver uden tvivl den nye Nike WMNS Air Max 97 PRM ”Silt Red/White”, som kommer med en overdel bestående af premium ruskind i lyserød. Det giver et underspillet, men alligevel iøjnefaldende udseende, som vil gøre sig godt på en varm sommerdag. På siden af sneakeren finder man en krakeleret mudguard, der står i skærende kontrast til den bløde overdel. Slutteligt finder man den klassiske Nike Swoosh branding på siden af skoen, mens resten af designet rundes af med en hvid Air mellemsål i fuld længde.

Skulle den lyserøde version være en anelse for meget, så releaser de nye Nike WMNS Air Max 97 PRM også i ”Cobblestone/White” og ”Black/White” (se billeder længere nede).

Nedenfor finder du forhandlere, release tidspunkter og direkte links, som gør det nemt for dig, at få fingrene i de nye Nike WMNS Air Max 97 PRM sneakers, når de releaser den 3. august 2017.

ASPHALTGOLD
Release tidspunkt: 09:00

FOOT DISTRICT
Release tidspunkt: 09:00

43EINHALB
Release tidspunkt: 09:00

Billeder: Foot District
Ingen kommentarer til Guide | Her releaser de nye Nike WMNS Air Max 97 modeller

Nike Air Max Plus ”Ice Blue”

Findes der en bedre måde at køle fødderne ned en varm sommerdag end med et par iskolde, friske sneakers? Formentlig ikke, og ganske passende giver Nike dig snart muligheden for netop det, når de releaser en ny ”Ice Blue” colorway af den populære Air Max Plus-silhuet.

Air Max Plus er en sneaker med attitude. Den markante Air-sål og det tigerstribede øvre udstråler noget maskulint, der længe har tiltalt både piger og drenge, og lige nu, et år forud for skoens 20-års jubilæum, er sneakeren mere aktuel end nogensinde. Air Max Plus kan både kombineres med et simpelt, stilrent outfit som statement piece og med det mere moderne, edgy look. Den nye ”Ice Blue” colorway er mindre fremtrædende end tidligere udgivelser, så som den OG ”Tiger” colorway og formår at holde en god balancegang mellem iøjnefaldende og underspillet; maskulint og feminint.

Rent teknisk består Nike Air Max Plus af en overdel af hvid mesh med TPU overlays. Detaljer langs skoens mudguard er udført i Ice Blue og 3M-materiale, der skinner i mørket. Som kontrast til de kølige, vinterinspirerede farver er de bagerste Air-enheder farvet orange og TN-logoet på hælen er i sin klassiske, gule farve. Overordnet har ”Ice Blue” et clean, stilsikkert design, der klæder Plus-silhuetten godt.

Nike Air Max Plus ”Ice Blue” lander d. 10. Juli, hvor den kan købe hos Nike og en række andre forhandlere. Air Max Plus plejer at gå som varmt brød, og vi anbefaler, at du holder dig til, hvis du ønsker et par.

NIKE STORE
Release tidspunkt: 09:00

Ingen kommentarer til Nike Air Max Plus ”Ice Blue”

adidas W NMD R2 Primeknit “Wonder Pink”

Det første halve år af 2017 har budt på flere NMD-silhuetter end man kan tælle på to hænder, og nu udgiver adidas endnu et par – denne gang i sommerens hotteste farve: pink.

adidas W NMD R2 PK ”Wonder Pink” består af en pink Primeknit overdel i den sædvanlige glitchede overdel. Primeknit overdelen sikrer åndbarhed og komfort i de varme sommermåneder, så du aldrig skal tænke på stinkende fødder. Derudover smyger den sokkelignende overdel sig om din fod, således du opnår den bedste pasform. På hælen brydes den lyserøde æstetik med en sort læder hælstrop. Modellens bund er adidas’ egen patenterede Boost sål, som er noget af det mest behagelige på markedet lige nu. Boost sålen kommer i hvid og blender ind med modellens hvide gummisål. På indersiden af sneakeren finder man den klassiske EVA-blok, som er en anelse større end på den første version af NMD modellen.

Hvis du ønsker at hoppe på sommerens absolut hotteste farvetrend og liste elegant rundt på gaderne som den lyserede panter, så udkommer adidas W NMD R2 Primeknit ”Wonder Pink” den 13. juli hos de nedenstående forhandlere.

Hvis du vil være sikker på at aldrig at misse de nyeste releases ved at følge Sneakergirls.dk på Facebook.

ADIDAS
Release tidspunkt: 10:00

THE GOOD WILL OUT
Release tidspunkt: 00:00

Ingen kommentarer til adidas W NMD R2 Primeknit “Wonder Pink”

adidas Stan Smith Sock Primeknit

I årtier har den populære adidas Stan Smith været en del af den internationale sneakerscene. Skoens simple og lækre design, har gjort den til en eftertragtet go-to-sneaker, som kan bruges i næsten alle henseender. Men til trods for dens mange årige kulturarv, har adidas af flere omgange givet silhuetten en moderne overhaling. Senest tilføjede de deres velkendte Boost teknologi til modellen, og nu er de på banen med en endnu vildere opdatering.

Denne gang har de fjernet den velkendte læderoverdel, og udskiftet den med en høj Primeknit overdel, hvilket giver skoen et ekstraordinært futuristisk udseende. Et udseende som leder tankerne hen på den første version af den ultra populære adidas NMD City Sock silhuet. Med den nye Primeknit overdel får man en sneaker, hvor pasformen og komforten er helt udover det sædvanlige, mens designet skiller sig væsentligt ud fra tidligere Stan Smith modeller. Som afrunding på sneakerens design har man tilføjet en grøn læder fan på hælen, hvorpå man finder den velkendte Stan Smith branding. På indersiden finder man et læder overlay med adidas branding.

Trods sit specielle udseende skal adidas Stan Smith Sock PK nok blive en populær sommersko. Den kan lige nu købes hos nedenstående forhandlere.

43EINHALB
Release tidspunkt: Kan købes nu

Billeder: 43Einhalb
Ingen kommentarer til adidas Stan Smith Sock Primeknit

Girls only: Nike Air Max 97 ”Marina Blue” vender tilbage

I år er det 20 år siden, at Nikes ikoniske silhuet, Air Max 97 første gang så dagens lys. Den strømlinede, retro-futuristiske sneaker har siden været et af de største hits fra Air Max-linjen, hvilket især er kommet til udtryk på dette års re-releases af ’Silver Bullet’ og ’Liquid Gold’, som begge blev udsolgt med lynets hast. Har du endnu ikke været så heldig at få fat på et par, så bare rolig. Nu får du nemlig en ny chance, når ”Marina Blue” udkommer eksklusivt til pigerne.

Marina Blue udkom første gang i 2010 og er i høj grad inspireret af den originale ’Silver Bullet’ med sine sølv-farvede nuancer og reflekser på overdelen. Farverne komplimenteres virkelig godt af de tilføjede marine-blå farver på Nike-logoet samt Air-enhederne og glider godt over i den kridhvide skum-sål. Farverne er skarpt rammet ind med en sort ydersål og sorte detaljer ved foret og på stropperne, hvilket fuldender Air Max 97 ”Marina Blue” som en oplagt sommer-sneaker.

Air Max 97 elegante og dynamiske udtryk har tiltalt piger og drenge de sidste 30 år, og alligevel kunne den ikke være mere aktuel end i dag. Skoen er super alsidig og går både godt med et par cropped jeans, en kjole eller et par bredere bukser. Materialerne gør desuden Air Max 97 til en sko, der kun bliver pænere med tiden, og som du kan bruge igen og igen.

Skal du have fat i et par af sommerens absolut hotteste sneakers, så anbefaler vi, at du sidder klar ved tasterne d. 6. juli, når Nike Air Max 97 ”Marina Blue” releaser. Vi har gjort det lidt nemmere for dig og samlet al forhandlerinfo nedenfor.

NIKE STORE
Release tidspunkt: 09:00

Ingen kommentarer til Girls only: Nike Air Max 97 ”Marina Blue” vender tilbage

Naked x Onitsuka Tiger GSM ‘Cotton Candy’

Den danske sneaker butik for kvinder, Naked, står klar til at byde sommeren velkommen med deres nye Naked x Onitsuka Tiger GSM ‘Cotton Candy’ sneaker, som releaser den 23. juni 2017.

Sneakeren bygger på den ikoniske og klassiske GSM silhuet fra Onitsuka Tiger, og som navnet antyder, så kommer skoen med en lækker bomulds candy vibe med sine lyserøde og hvide farver, hvilket er Naked’s signaturfarver.

Hvis man endnu ikke har fundet sine sommersko, så er denne model, med sit forfriskende og feminine sommer look med striber i lyserøde og hvide farver, et oplagt valg. Overdelen kommer i åndbart bomuld, der sørger for at holde dine fødder afkølet i det varme sommervejr.

Naked x Onitsuka Tiger GSM ‘Cotton Candy’ releaser online hos Naked den 23. juni kl.12:00. Skoen releaser også instore kl. 10:00 i Naked Aarhus og kl. 11:00 på Naked Klosterstræde og Naked Pilestræde i København.

NAKED
Release tidspunkt: 12:00

Billeder: Hypebeast
Ingen kommentarer til Naked x Onitsuka Tiger GSM ‘Cotton Candy’

Årets sommersko? Se den nye adidas Originals Campus

Det er vidst gået de færrest forbi, at adidas har en forkærlighed til retro sneakers. I år har de allerede sendt en række 70’er inspirerede sneakers på gaden, og nu har de netop tilføjet endnu en model, som godt kunne gå hen og blive det helt store hit på dette års festivaler.

Den tyske sportsgigant har gang på gang vist, at de mestrer retro-design til perfektion. Så forventningerne har været høj til relanceringen af den ikoniske adidas Originals Campus model, som de har releaset i dag (15. juni 2017) i deres webshop.

adidas Originals W skoene kommer i forskellige variationer, men fælles for dem alle er, at de har en overdel bestående af nubuck og imiteret læderfor. Dertil kommer den velkendte adidas branding på siden af sneakeren, samt på pløsen og hælen. Inde i skoen finder man en OrthoLite® indersål, som sørger for en uovertruffen komfort. Slutteligt sidder overdelen på en ydersål af gummi, som let kan klare alle slags underlag. Og lige præcis den force, samt den holdbare nubuck overdel, gør skoen til et oplagt valg, hvis man skal på festival i år.

adidas originals Campus W kan nu købes i en række forskellige farver og variationer hos adidas.

ADIDAS
Release tidspunkt: Kan købes nu

Billeder: 43Einhalb
Ingen kommentarer til Årets sommersko? Se den nye adidas Originals Campus

Yeezy Boost 350 V2 ”Zebra” restock den 24. juni

Rygterne har længe svirret. Men nu er det endelig officielt.. YEEZY BOOST 350 V2 “Zebra” restocker igen den 24. juni 2017. Den populære sneaker kommer med en overdel bestående af adidas’ patenterede Primeknit teknologi, som denne gang er prydet af sorte og hvide striber, hvilket har givet den navnet ”Zebra”. På siden af skoen finder man den røde ”SPLY 350”-tekst, som bryder med det ellers monotone design. Der til kommer den markante ydersål, der som vanligt er fremstillet i adidas’ Boost-teknologi, som sikrer, at dine skridt bliver holdt bløde og lette.

Som det desværre oftest er med Yeezy Boost 350 V2 releases, så er de nærmest umulige at få fat i – og vi forventer ikke, at dette release bliver meget anderledes. adidas Yeezy Boost 350 V2 ”Zebra restocker d. 24. juni. Vi opdaterer løbende med en forhandlerliste nedenunder, så du kan se, hvor du kan få fat i et eksemplar.

ADIDAS
Release tidspunkt: 10:00

Ingen kommentarer til Yeezy Boost 350 V2 ”Zebra” restock den 24. juni

Type on the field below and hit Enter/Return to search