Holder det triste vejr dig fra at tage dine yndlingssneakers på? Det burde det ikke! Få styr på dine plejematerialer og brug dine yndlingssneakers sikkert i både regn og sne!

For sneakers-elskere handler det ikke om praktisk fodtøj, men om at få vores yndlingssneakers sikkert gennem regn, sjap og salt, mens vores fødder ser fantastiske ud.

Imprægnering, imprægnering, imprægnering!
Den vigtigste og mest hellige sko-regel er at beskytte dine sneakers med imprægnering. Hvis dine sko er lavet af læder, nubuck og tekstil, så skal de have en grundig imprægnering, som ligger en beskyttende hinde over materialerne.

Køb din imprægnering ”REPEL SPRAY III af Jason Markk” hos RezetStore til 120 kr. (reklame link)

Er uheldet ude? Mist ej modet!
Hvis du glemte det der med imprægnering eller tog dine yndlingssneakers på en lille bytur, er uheldet ikke ude. Du kan få en super god renseskum, som både plejer og fjerner salt og skidt, så de er klar til sommeren. Husk at imprægnere dem bagefter!

Køb dit ”Jason Markk 4 OZ. PREMIUM CLEANING KIT” hos RezetStore til 170 kr. Pakken indeholder sæbe og børste, samt manual. (reklame link)

Lædersko
Det er super vigtigt at pleje dine sneakers. Lædersko skal have læderfedt, præcis som vores egen hud skal have creme, for ikke at tørre ind og miste glansen. Du kan købe læderfedt i samme farve som dine sko, for samtidigt at friske farven op.

Køb din HenderScheme lædercreme hos Caliroots, den fås både i sort og naturel. (reklame link)

Nubuck og ruskind
Dine nubuck og ruskindssko skal have en helt speciel behandling. Her kan en nubuck-opfrisker anvendes til at friske farven op og pleje. Husk at børste hårene op igen med en børste (tip: du kan bruge en tandbørste, den fungerer rigtig godt til det).

Køb din nubuckopfrisker hos Netsko.dk til 59 kr. (reklame link)

Syntetisk materiale og lak
Rigtig mange sneakers er af syntetisk materiale. De kræver også en vis pleje, og du kan købe en skum som både plejer, beskytter materialet og samtidig frisker farven op. Den samme skum skal du bruge til overflader af lak, for at sikre at lakket ikke knækker og giver grimme revner.

Køb din skum til syntetisk materiale og lak hos Skoringen til 70 kr. (reklame link)

Lugt!
Nu går vi snart varmere tider i møde, hvilket godt kan give rigtig varme fødder og derfor en dårlig lugt i skoene. Det er der heldigvis også råd for, du kan nemlig give dem en omgang deo, specielt til sneakers.

Køb en Fragrance Sneaker Spray JB fra retaW til 189 kr. hos Caliroots. (reklame link)

Hvilket materiale er mine sneakers i?

Kig efter disse symboler når du skal tjekke hvilket materiale dine sneakers er af. ”Upper” er der hvor pilen peger udefra og ind på skoen, og fortæller hvilket materiale dine sko er udenpå – og det er den vigtigste, for den fortæller dig, hvilke plejeprodukter du skal bruge. Hvis skoen er i læder, ses et symbol som viser et skind. Hvis det er tekstil ses et net, og hvis det er syntetisk materiale og andet, ser du en rude. Ofte er det et klistermærke som sidder på din sko når de er nye, men kan også være et mærkat som er syet inden i flippen.

Følg os på Instagram og Facebook for altid at holde dig opdateret på de seneste sneaker og mode nyheder til kvinder.