Den futuristiske Nike Air Max 97 silhuet har længe været en af de mest eftertragtede Nike modeller blandt sneakerheads. Men skoen, som foruden det markante udseende, er skoen også kendt for sin uovertrufne komfort, har været svær at opstøve de sidste par år. Men det bliver der heldigvis lavet om på nu. For i år fejrer Nike modellens 30 års jubilæum, hvilket betyder, at de sender en lang række nye versioner på gaden. Det næste store release finder sted torsdag den 3. august, og der burde være noget for enhver smag. For modellen releaser i flere farver og variationer – både til damer og herrer.

Men den mest opsigtsvækkende model bliver uden tvivl den nye Nike WMNS Air Max 97 PRM ”Silt Red/White”, som kommer med en overdel bestående af premium ruskind i lyserød. Det giver et underspillet, men alligevel iøjnefaldende udseende, som vil gøre sig godt på en varm sommerdag. På siden af sneakeren finder man en krakeleret mudguard, der står i skærende kontrast til den bløde overdel. Slutteligt finder man den klassiske Nike Swoosh branding på siden af skoen, mens resten af designet rundes af med en hvid Air mellemsål i fuld længde.

Skulle den lyserøde version være en anelse for meget, så releaser de nye Nike WMNS Air Max 97 PRM også i ”Cobblestone/White” og ”Black/White” (se billeder længere nede).

Nedenfor finder du forhandlere, release tidspunkter og direkte links, som gør det nemt for dig, at få fingrene i de nye Nike WMNS Air Max 97 PRM sneakers, når de releaser den 3. august 2017.

ASPHALTGOLD
Release tidspunkt: 09:00

FOOT DISTRICT
Release tidspunkt: 09:00

43EINHALB
Release tidspunkt: 09:00

Billeder: Foot District